NYT: omklædning og indendørs træning er tilladt med gyldigt coronapas pr. 10/5 2021

Det er nu muligt at åbne indendørs faciliteter, hvis klubben dagligt udføre stikprøvekontrol af, om medlemmerne (18+ år) overholder reglerne om et gyldigt coronapas ved anvendelse af klubbens indendørs faciliteter, herunder omklædning, træningsrum, køkken og afslapningsområde. Klubben kan ved brug af indendørs faciliteter uden coronapas blive pålagt bøder. Bestyrelsen har derfor udarbejdet en ”vagtplan” for rutinemæssig check af brugernes coronapas.

Coronapas-kontrollører skal tjekke coronapas på alle medlemmer over 18 år der er i klubben ved den daglige kontrol. Hvis en bruger ikke har et gyldigt coronapas, anmodes pågældende om at forlade faciliteten og informeres om, at bestyrelsen orienteres om forholdet.

Brug af udendørs faciliteter, både, pagajer og korterevarende ophold i klubben (brug af toilet, pc, samt hente/sætte ting) er stadig tilladt uden coronapas.

Skriv et svar