60+

Vi er en gruppe kajakroere, der kan ro på hverdage, både formiddage og eftermiddage. De fleste af os er naturligvis pensionister og efterlønnere, som navnet på gruppen også antyder.

Vi mødes fast mandag formiddag kl 10 og drikker kaffe. Efter kaffe tager de af os, der har lyst på vandet. Når vandet er til det, har vi normalt mellem 5 og 10 både ude. Der ros både relativt lange og korte ture, og alternativt bliver der ofte gået en tur.

I gruppen arrangerer vi også ture. Silkeborgsøerne, Kalø Vig, Brabrand Sø og Århus Å er ofte besøgt.

Vi holder julefrokost og går engang imellem i biografen.

Som gode Skjoldmedlemmer tager vi os også af det forefaldende arbejde i klubben som vedligeholdelse af hus og både.

Vi vil meget gerne have besøg af 60+ grupper fra andre klubber eller andre skjold’ere uanset alder. Hvis du en mandag formiddag har tid og lyst til en rotur eller bare en kop kaffe er du velkommen.