Julefrokost 2018 i Kajakklubben Skjold
Skrevet af Thomas Stagaard d. November 12 2018 00:00:00
Julefrokost 2018 i Kajakklubben Skjold
Lørdag den 15. december 2018

Udvidet nyhedstekst
Julefrokost i kajakklubben Skjold
Kære kajakroer.



Hermed inviteres du til årets mest spektakulære skjoldfest i form af en julefrokost. Datoen er sat til lørdag d. 15. december, og vi håber at festen kan samle klubbens medlemmer til en hyggelig aften med dejlig mad og gode oplevelser.



Som en del af ”underholdningen” vil der blive stillet et vildmarksbad op: et udendørs bad (6-8 personer), der på gammeldags vis opvarmes med træ. Selvfølgelig tændes saunaen, og bliver det for varmt, kan du jo hoppe i bugten: så husk badetøj, nissehue og håndklæde.



Den dejlige mad står vi sammen for. I klubben ophænges en seddel, hvorpå du skriver, hvad du tager med til festen. Du kan jo skule lidt til, hvad andre tager med, så menuen bliver en festmenu værdig. Når du har skrevet dit navn på denne madliste, er du tilmeldt festen. Du kan ikke tilmelde dig over nettet.




Det tager lidt tid at varme badet op, så har du lyst til at komme og være med til at putte brænde på bålet, sætte fakler op eller pynte det festlige bord, skal du være velkommen kl. 16. Vi planlægger at spise ca. kl. 18. Måske er der mange, der gerne vil ud at ro en tur inden det bliver
mørkt
. Skulle dette være tilfældet, vil de komme hjem til en varm sauna.




Hvad skal du i øvrigt have med: lav en festlig play-liste på din telefon – den kan tilsluttes klubbens musikanlæg. Medbring også en flot pakke til en værdi af ca. 25 kr. til det klassiske pakkespil.

Vi glæder os til at ser jer alle. De varmeste vinterhilsner.
Annette, Tina & Niels